Skrevet af Henrik Sanderbo
Rejsepriser.dk vil være rejseportalernes svar på Google: Hurtig, effektiv og frem for alt super enkel at bruge for enhver. Vi har testet, om de lever op til deres egne mål.
Første indtryk: Positivt. Rejsepriser.dk fremtræder enkelt og renset for ethvert tilløb til bannerreklamer. Det tegner godt. Der er tre valgmuligheder: Fly, hotel, bil. Jeg tager fly og taster afgangslufthavnen ind. Systemet foreslår hurtigt ’København’, og jeg er ikke nødt til at taste CPH som i andre søgemaskiner. Destination ’Frankfurt’ er også hurtigt fundet. Jeg starter søgningen.
”Vi har optimeret søgningen, så vores søgerobot ’crawler’ rundt på online rejsebutikker og samler priser ind ’live’ – det er altså aktuelle priser og ikke et katalog, man har foran sig,” forklarer initiativtager Jesper Knudsen. ”Vi lægger ikke uigennemskuelige gebyrer på priserne, så de viste priser, kan man handle efter med det samme. Der er absolut ingen skjulte overraskelser.”
Imens har Rejsepriser.dk fundet 298 tilbud på turen frem og tilbage mellem København og Frankfurt. Det tog ikke mange sekunder, og når jeg arrangerer efter pris, rækker de fra 2.155 kr. til 7.153 kr. Der er penge at spare, og derfor har Rejsepriser.dk også fået så god en start, at de allerede er på vej over grænserne til resten af Europa. Der er mangel på denne type portaler.
”Der er mange rejsesider på nettet, men vi koncentrerer os om rejseområdet samtidig med, at vi breder os over fly, hotel og billeje, skiferie, sommerhus og krydstogt. Og vi har barberet alt unødvendigt væk, så siden er ultralet at bruge for alle, og endelig er der ingen skjulte gebyrer. What you see is what you get. Hurtigt og enkelt. Samme princip som Google,” opsummerer Jesper Knudsen.
Prøv selv på www.rejsepriser.dk