Klik og vind

Arkiv for kategorien ‘Online-auktion’

Mode på auktioner

torsdag, 4. september 2008

Tekst: Hannah Lund

Modeauktioner – flere, lækrere, nemmere

paris-hilton.jpg

Helt tilbage i modens barndom købte man sit modetøj hos en skrædder eller, hvis man virkelig var ved muffen, hos en couturier. Chanel indledte en æra, hvor moden kom nærmere til langt flere mennesker – og dermed fik de fleste af os adgang til designertøj enten via lækre forretninger med flere mærker, eller i rigtige signaturebutikker. I det seneste 10-år er der kommet stadigt bedre netbutikker, og nu er en helt ny salgskanal sprunget frem – netauktionerne.

(more…)

Næste bølge af auktioner hos QXL.dk

torsdag, 31. juli 2008

Tekst: Henrik Sanderbo

peter_arbs.jpg

Når direktøren for Danmarks største online auktion ser fremad, forventer han at se mange af restprodukterne fra det nuværende store forbrug til salg inden længe.

“De senere år er der købt stort ind af fladskærme, surroundanlæg, digitalkameraer og meget andet elektronik, og det giver et stort overskud af produkter, som måske ikke er sidste nye model, men som alligevel fungerer,” siger Peter Arbs, der står i spidsen for QXL.dk. (more…)

Lauritz runder en million

mandag, 28. april 2008

Tekst: Henrik Sanderbo  

Fra klassisk auktionshus til massiv succes i cyberspace. Lauritz.com har taget hele turen med succes og har netop rundt 1 million solgte varer.

lauritzcom.jpg

Da et maleri af Knud Nielsen skiftede ejer for 38.000 kroner via Lauritz.com, var det vare nr. 1 million, der blev formidlet på denne måde. Med en omsætning på en halv milliard kroner om året har Lauritz.com udviklet sig til en sværvægter på markedet, og det har firmaets kreative direktør, Mette Rode, flere forklaringer på.

”Det er vigtigt at skelne mellem os og åbne sider som QXL og eBay,” forklarer Mette Rode. ”Mens man kan sælge alt på de andre sider, er vi specialiserede i vores kategorier, hvor kunst og designmøbler vejer tungt. Desuden har vi en fysisk forankring med vores 17 Lauritz.com huse i Norden, hvor man kan indlevere varer og få dem gået efter.”

Når Lauritz.com tager varerne ind, får de en objektiv beskrivelse og en garanti for, at de er ægte. Det giver køberen tryghed på linje med de 14 dages fuld returret, som kunden får på sit køb. Det er også Lauritz.com, der står for afregning mellem køber og sælger.

gul_stol.jpg

Mette Rode: ”Hele processen sker gennem vores organisation og vores huse, og derfor er vi vel nærmest en blanding af en netauktion og et gammeldags auktionshus. Samtidig har vi fået en profil som stedet, hvor der handles varer for alle, der interesserer sig for kunst, kultur og indretning. Det styrker vores brand.”

Hammerslag siden 1885
Lauritz Christensen Auktioner blev grundlagt i 1885. I slutningen af halvfemserne var omsætningen på kun 15 mio., da virksomheden blev købt af Bengt Sundstrøm. Hans idé var at blande traditionelle auktionsdyder med internettet, og det var en god idé.

”Der var – og er stadig – et stort potentiale i at kombinere den gammeldags ekspertise og fysiske tilstedeværelse med internettets tilgængelighed,” mener Mette Rode, ”og nu hvor vi har ’demokratiseret’ auktionshuset, er det blevet en helt naturlig handelsform. Vi havde det forspring og den troværdighed fra starten, at vi var et rigtigt auktionshus, og det har også været med til at gøre Lauritz.com til et begreb.”

Som et kuriosum kan det nævnes, at hjemmesidens struktur kun er nænsomt justeret siden starten. Det oprindelige koncept er bevaret, og der er stadig kun fire klik, til du byder. Se selv på www.lauritz.com
 

Fakta
 Lauritz.com viser 10 millioner sider om ugen
 Der er registreret 400.000 kunder fra 110 lande
 Der er altid over 7.000 numre på auktion
 Hver dag startes der over 1.400 nye auktioner
 Der afgives 800.000 bud på siden hver uge
 Omsætning: 500 mio. kr./år, 220 medarbejdere

Danskerne er et velgørende folk!

fredag, 7. marts 2008

Af Hannah Lund 

I en tid hvor fremmedmistænksomheden har historisk høj tilslutning, ulandsbistanden nedsættes og Danmark på mange måder er sig selv nok, er det interessant at se, hvor stor udbredelse støtten til velgørenheden er. Vi er vist klar over, at vi er en overskudsnation, og rigtigt mange danskere er parate til at give lidt ekstra for at hjælpe de, der ikke har det helt lige så nemt.

Vi kan glæde os over en meget stor samfundsvelstand her i begyndelse af årtusindet, og vi køber da også løs for al vores friværdi og lønstigninger. Midt i den heftige kapitalisme falder det nu masser af mennesker naturligt at støtte de, der ikke har det lige så nemt. Derfor er der et boom af bønner om hjælp – lige fra geder og rent vand som julegaver, og en ny kanal er online-auktionen, hvor velgørenheden har en fast og fyldig plads.

QXL.dk, der netop tjener sine penge på procenter af varesalget, har valgt, at auktioner, der går til velgørende formål, er gratis. Der er et langvarigt samarbejde med både ENGODSAG.dk og andre store og små velgørende organisationer og et stigende antal benytter denne kanal til at skaffe midler til velgørende projekter, hvilket betyder, at der hver uge er nye auktioner, hvor køberen støtter et godt formål, mens han eller hun shopper. Velgørenhed har simpelthen fået sin egen kategori på QXL.dk.

(more…)

Genbrug er miljøvenligt!

fredag, 7. marts 2008

Af Hannah Lund

Hver dansker producerer 7 kg affald om dagen og det ene klimaskræmmebillede efter det andet præsenteres dagligt i medierne. Det er ved at gå op for selv de mest tungnemme, at det vist godt kan betale sig at passe lidt på vores omgivelser, hvis de kommende generationer skal have en chance for at drikke vand og trække vejret. Selv det danske miljøministerium, der i de forgangne år har flirtet med forskellige alternative fortolkninger af årsagerne til den globale opvarmning, har lanceret Grønt Ansvar, hvor man peger på den enkeltes mulighed for at gøre en forskel.

Miljøvenlighed og økologi er en af de stærkeste trends i Danmark og for den sags skyld hele verden i 2008. Det afspejler sig på nettet, hvor de grønne sites skyder frem som alger i forurenede havnebassiner. Googler du ”miljøvenlig” får du 107.000 hits, ”økologi” giver 788.000 og genbrug  488.000 links.

Hvordan var det nu lige, man var miljøvenlig?
Ni ud af ti danskere vil gerne tage miljøhensyn, og det er nødvendigt, for vi udleder 13 tons CO2 pr. indbygger om året. Ud over at spare på elektriciteten, tage cyklen og vælge benzinøkonomiske biler, kan det også betale sig at kigge på, hvor meget vi forbruger. Vi har fået mange penge mellem hænderne de sidste 20 år, og materielt forbrug er en naturlig følge af en varm nationaløkonomi. Men hver gang, vi køber nyt, har produktions- og transportmaskineriet været i gang et eller andet sted på kloden. Hver gang, vi smider ud, er det frisk brændsel til CO2-udledningen på lossepladsen.

Derfor kan du hjælpe miljøet meget ved at genbruge. Den totalt bæredygtige levevis er nok for stor en mundfuld for de fleste – danskerne er magelige og har efterspurgt nemme og enkle råd til miljøvenlighed. Det giver vi da gerne, for de små skridt betyder meget, når de tælles sammen.

Gør det nemt – sælg dine overflødige ting på QXL.dk og polér glorien
Start lige med at tænke over, om du behøver at smide ud? Hvorfor ikke lade andre med samme tankegang få glæde af dine kun let brugte ting? Et oplagt område er børnenes grej: babyudstyr, tøj, legetøj og cykler har en helt naturligt begrænset brugstid, efterhånden som poderne skyder i vejret. Sælg det på qxl.dk, hvor en anden børnefamilie kan bruge det helt op – du får endda lidt ekstra penge i kassen til dine egne børn.

Eller møbler? Hvor meget har du kørt på forbrænderen eller stillet ud til storskrald – der er masser af unge, der skal stifte hjem for første gang, der kan omforme den slidte sofa, det utjekkede bord og den forkerte reol til en indretning med personligt touch.

Det er bare starten – dit eget tøj, elektronik, der ikke bliver brugt så meget, den aparte vase, bøgerne, du har læst – alt kan sælges. Gør du det, har du også været miljøvenlig i dag.
 

Danskerne handler på nettet som aldrig før

tirsdag, 4. december 2007

qxlforside1.jpgI løbet af hele 2007 har en række medier citeret forskellige rapporter, der alle har det til fælles, at de viser, at nethandelen boomer, og at danskerne er nogle af de ivrigste brugere. Det skyldes sandsynligvis, at Danmark igennem mange år på verdensplan har været helt i top mht befolkningens anvendelse af pc’er, internet og betaling over nettet. Vi er simpelthen vant til nettet, vi er ikke skræmt af det, så hvorfor dog ikke benytte sig af gode tilbud, synes logikken at være. Fra valgkampen ved vi alle (hvis vi ikke skulle have mærket det på egen krop) at de fleste familier er stressede og i stærkt underskud af tid. Den gode nethandel rammer centralt ned i disse familiers behov – man kan flytte sit indkøbstidspunkt væk fra ulvetimen og i ro og mag udvælge, hvad man har brug for og lyst til, og få det leveret lige til døren.

(more…)

Trysumers på netauktioner

torsdag, 1. november 2007

Artikel leveret af QXL 

En helt ny tendens er vokset så hurtigt, at deltagerne allerede har fået et navn: Trysumers. Konceptet rykker i Danmark på netauktionerne, og rummer store muligheder for os andre stilige fattigmåse.

I din omgangskreds har du sikkert opdaget et par fashionable typer. Du er selvfølgelig ikke misundelig, det er slet ikke nødvendigt med en kraftfuld personlighed som din, men du kan ind imellem undre dig over, HVOR de dog får pengene til hele tiden at være først med det nyeste???

Måske er de trysumers?
En trysumer er den type forbruger, der altid er først med det sidste nye. Begrebet er sammensat af ”Consumer” og ”try”, og er opfundet af den hollandske trendforskningsvirksomhed trendwatching.com. En trysumer kender du på, at han eller hun altid har nye tasker, nye kjoler, nye neglelakker, nye mobiltelefoner, nye musikafspillere, iPods, MP3’er, nyt alting. Og der er faktisk ikke særligt mange, der har råd til den livsstil.

(more…)

Fra konkurs til succes

onsdag, 5. september 2007

De færreste tænker på det i dag, men Danmarks mest populære on-line auktion QXL.dk var tæt på konkurs for bare fem år siden. Udviklingen blev vendt, og nu handler næsten ½ mio. danskere på siden.

”I 2002 havde man bredt sig for meget, og der var mange typer auktioner på QXL.dk,” forklarer administrerende direktør Jacob Masters. ”Vi var tre mand, der fik chancen for at vende skuden, og vi begyndte med at barbere det overflødige væk og koncentrere os om den helt enkle kunde til kunde-handel. Langsomt fik vi rettet op på forretningen, og siden er det gået hurtigt, fordi vi har bevaret det enkle fokus.”

På QXL.dk bliver der i dag indgået op mod 3,5 million handler hver måned, og det gør siden til Danmarks travleste on-line auktion. Der bliver solgt ting lige fra én krone til tre millioner – det sidste var i øvrigt et hus – og derfor sammenligner direktøren da heller ikke QXL.dk med de andre auktionssider.

”Både Lauritz.com og Bruun-Rasmussen har deres egen profil og var kendte, før de gik på nettet,” siger Jacob Masters. ”De koncentrerer sig om kunst og design, hvor vores bredde mere minder om Den Blå Avis, hvor du også finder blandingen af stort og småt, kostbart og billigt. Vi er en handelsplads, og det falder i danskernes smag. Modsat Den Blå Avis baserer vi forretningen på auktionsprincippet, men vores medlemmer kan også vælge at handle til en fast pris.”

Garantiordning giver øget tryghed

Som på alle andre handelspladser, hvor der handles direkte fra kunde til kunde, er det også på QXL.dk en udfordring at holde snyd væk fra handlerne. Hvor der handles, vil der altid være en risiko for, at nogle er lidt for ’smarte’, og selv om problemet indtil videre har været meget begrænset på QXL.dk, har man alligevel taget initiativ til at sikre endnu større tryghed.

Jacob Masters: ”Vi får højst 200 anmeldelser om måneden, og i forhold til det samlede antal handler er det forsvindende lidt, men vi vil alligevel gerne komme dem til livs. Det er baggrunden for, at vi har tegnet en garantiordning, hvor man kan få godtgjort op til 1.250 kroner – hvad enten man er køber, der ikke får en betalt, eller sælger, som ikke får betaling for en leveret vare. Eneste krav er, at man skal være medlem, have fulgt vores regler og have dokumentation for forsendelse eller betaling.”

Garantiordningen er gratis og gælder for alle QXL.dk medlemmer. Den er et tiltag, der skal give større tryghed og glæde ved at handle, men Jacob Masters opfordrer stadig alle til at se sig for.

”Sæt dig ind i budgivning, karakterbøger, betalingsformer og kommunikation, før du kaster dig ud i at købe og sælge. Vi har samlet bunker af information på siden, og det er en god idé at bruge lidt tid på at sætte sig ind i de værktøjer, vi tilbyder medlemmerne. Så er der meget stor sandsynlighed for, at du aldrig får brug for vores garantiordning,” slutter administrerende direktør Jacob Masters fra QXL.dk