Klik og vind

Arkiv for kategorien ‘Mad & Drikke’

Grønt på nettet - Opskriften på sundhed

torsdag, 4. september 2008

Tekst: Henrik Sanderbo

Strib Grønt følger de friske varer på vej med ekspertråd.

“Vi ved, hvad der skal til for at leve sundt, og alligevel er det langt fra os alle, der følger de gode råd,” siger Axel Thornøe, som er rådgiver og sælger for Strib Grønt. “Derfor har vi tilknyttet en diæstist til Strib Grønt, som kan gøre det supernemt at leve op til de sunde hensigter.”

(more…)

Uhåndgribelige eventyr

torsdag, 1. november 2007

Skrevet af Jette Aaes / Foto: Dasburo.

etakeaway1.jpgDet er ikke kun i USA, at drømme bliver til virkelighed. I Danmark begyndte de tre danske brødre Ulrich, Thomas og Lars Cort Hansen i 2001 at sætte deres idéer i system til, hvordan man på en hurtig og overskuelig måde kan bestille takeaway mad over nettet. Det blev til etableringen af firmaet E-takeaway, som i dag har aftaler med godt 250 restauranter og hver dag formidler bestillinger af mad i landets største byområder til sultne danskere, der benytter sig af brødrenes hjemmeside.

Kort efter lanceringen i 2003 udviklede konceptet sig. ”Vores udvikling er baseret på kundernes ønsker. Derfor etablerede vi firmaaftaler med kreditordning og et bonuspoint-system. Men efterhånden som vi også fik lavet aftaler med restauranter, der ikke selv varetager madudbringning, indså vi nødvendigheden af at etablere en udbringningsservice med egne biler”, forklarer Thomas Cort Hansen. Koncepter kræver grundig forberedelse.

(more…)

Det flasker sig for Øltorvet

onsdag, 19. september 2007

Skrevet af Henrik Sanderbo

En god idé blev til succes på nettet.

For nogle år tilbage diskuterede it-ekspert Gert Birnbacher med ølimportør Michael Madsen. Emnet var ølsalg på nettet, for internethandelen var allerede vokset voldsomt, og interessen for mikrobryggerier og eksotiske øl var også i fremmarch, så hvorfor ikke kombinere de to ting?

Som sagt, så gjort. På Øllets Dag, 4. september 2004, blev Øltorvet lanceret, og for første gang kunne danskerne få et overblik over de danske mikrobryggerier og bestille både dansk og udenlandsk specialøl over nettet. Det viste sig at være en succesrig forretningsstrategi.

Udvalg og tilbud i kassevis

Når man i dag besøger www.oeltorvet.dk bliver man mødt af en dynamisk hjemmeside, hvor der hele tiden er aktuelle tilbud. Man kan vælge og vrage mellem mange typer kasser med øl fra for eksempel England, Tyskland, Tjekkiet og USA. Dertil kommer mange sæsonbetonede temaer.

”Vi kommer vidt omkring, men lige nu samler interessen sig om de snart utallige danske mikrobryggerier,” fortæller daglig leder Mette Madsen. ”Vi har øl fra knap 25 danske bryggerier i sortimentet, og vi har endda valgt de allermindste fra, for vi skal være sikre på leveringen og den ensartede kvalitet.”

Populær abonnementsordning

På Øltorvet kan man også blive abonnent og få en kasse med 20 gode øl leveret til døren hver måned til en fordelagtig pris. Antallet af abonnenter er stærkt stigende, for det er en populær måde at komme rundt i øllandskabet på. Øltorvet har udvidet sortimentet med vin, så man også kan få en vinkasse eller en blandet kasse.

”Selv om man kan hente sin kasse her på lageret i Farum, så foretrækker langt de fleste at få den leveret,” oplyser Mette Madsen. ”Det er nok et tegn på, at man påskønner det overskuelige og nemme ved at sammensætte sit indkøb ved computeren og nogle dage senere få det stillet ved hoveddøren.”

Hvis du lægger vejen forbi www.oeltorvet.dk, vil du hurtigt opdage, at det er en dynamisk side under udvikling. Der kommer hele tiden nye typer til, og Øltorvet kan også tilbyde ølsmagninger for firmaer og foreninger. Den store ølrevolution har også ramt internettet.

De søde sider af internettet

onsdag, 5. september 2007

 Xoco Xoco er online chokoladeforretningen, der fik en butik i virkeligheden.

Under navnet ChokoladeRepublikken startede Christina og Michael Bode for fem år siden en produktion af chokolade. I begyndelsen solgte de kun på nettet via deres egen hjemmeside og til udvalgte restauranter. Efterhånden steg efterspørgslen, og der kom flere og flere mærker og produkter med i sortimentet.

”For to et halvt år siden var en lille chokoladebutik i Gentoftegade til salg, og den købte vi,” fortæller Christina Bode, ”og på den måde lavede vi den omvendte manøvre af de fleste andre, der tager afsæt i en butik og dernæst udvikler en hjemmeside. Vi havde vores hjemmeside og tog skridtet ud i den virkelige verden.”

Egen produktion og eget kafferisteri

I det hele taget har Michael og Christina i dén grad taget sagerne i egen hånd. De har ikke alene håndplukket en række eksklusive leverandører af fine chokolader til deres hjemmeside og deres butik. De ejer også Gentofte Kafferisteri og kan derfor tilbyde deres helt egne kaffevarianter.

”Vi har det fulde sortiment i både butikken og på nettet. Det er i øvrigt en rigtig god kombination at have begge dele, for vi får stor inspiration fra den direkte kundekontakt i butikken. Det gælder blandt andet for vores gaveæsker og gavekurve, som vi sælger mange af,” slutter Christina Bode.

Er dine tænder ved at løbe i vand, kan du bestille på www.xocoxoco.dk. Hvis din ordre ligger før klokken 16, bliver pakken sendt samme dag.

Sund indstilling til service

onsdag, 5. september 2007

Helsebasen.dk sælger ikke alene sunde, økologiske produkter, men har også en sund indstilling til den gode kundeservice. Det har gjort virksomheden til en webshop med et ekstra, personligt touch.

”Jeg kan godt finde på at skrive en lille seddel og lægge med i pakken, hvis jeg har en besked til kunden,” fortæller Jannie Nielsen, som sammen med sin mand har grundlagt og driver Helsebasen.dk. ”Det opfatter kunderne som meget personligt og et plus ved vores service, selv om det for mig egentlig er den naturligste ting i verden.”

Netop det naturlige er et nøgleord, for på Helsebasen.dk er det kun økologiske varer, der finder vej til sortimentet. Men dem er der så også en del af, for mindre end to år efter opstarten er der nu næsten 1400 varenumre i sortimentet. Og selv om hovedvægten ligger på økologiske madvarer og helsekost, er der også mange andre varegrupper.

Jannie Nielsen: ”Vi har inddraget varekategorier som personlig pleje, naturtekstiler, olier og meget mere, men det er stadig økologiske madvarer og helsekost, der fylder mest, og det er også det, vi er mest kendt for. Det hører vi direkte fra kunderne, for vi har også vores butik i Ribe, hvor vi kan møde kunderne, og de kan møde os. Det er et godt supplement til onlinehandlen.”

Økologi bragt til døren

De fleste varer fra Helsebasen.dk bliver bestilt over nettet og sendt til kunderne. Mad og drikke, biodynamiske varer, FairTrade/Max Havelaar mærkede produkter og kosttilskud pakkes og sendes til en kundekreds, der bliver stadig større. Og Helsebasen.dk sender også friske madvarer ud.

”Med vores leveringsservice kan vi nu levere frugt og grønt, kødvarer, mejeriprodukter og brød til døren, selv om vi endnu er begrænset af geografien til postnumre inden for Esbjerg, Tønder, Vejen og Haderslev kommuner, men det skal nok udvikle sig,” mener Jannie Nielsen.

I øvrigt har Helsebasen.dk ikke brugt mange kroner på markedsføring, men er blevet anbefalet via mund til mund-metoden. Derudover står Jan Nielsen for den tekniske drift af siden, og hans erfaring har blandt andet betydet, at søgeoptimeringen til sider som Google har gjort Helsebasen.dk meget synlig i cyberspace. På den naturlige måde.

Se mere på www.helsebasen.dk

 

Kiosk for hele landet

onsdag, 5. september 2007

p1010014.JPG

”Rådhuskiosken har i mange år været en institution i Rønne,” fortæller daglig leder Dennis Bech-Mortensen. ”Da vi besluttede at gå på nettet, var det tænkt som en service for vores lokalkunder, så de kunne bestille vin og specialiteter, men det gik anderledes.”

www.raadhuskiosken.dk samlede Dennis og hans medarbejdere blandt andet en lang række specialiteter fra bornholmske producenter som supplement til deres sortiment af Skjold Burne vine og spiritus. Og det gav genlyd uden for klippeøens kyster.

”Det var i begyndelsen folk med relation til øen, der bestilte vores gavepakker, men rygtet må have bredt sig, for i dag sender vi til hele Danmark og sågar England, Sverige og Norge. Både gavepakker med bornholmerprodukter, men også i stadig højere grad vin,” oplyser Dennis Bech-Mortensen.

55 medarbejdere vidner om, at Rønnes kiosk har vokset sig stor. Se mere på www.raadhuskiosken.dk

Der bor en bager …

onsdag, 5. september 2007

brodsamling1.jpg

Nej, ikke på Nørregade, men på internettet, hvor Ebager.dk nu kan fejre 1 års fødselsdag. Det er gået stærkt siden starten, men idéen skyldtes egentlig dovenskab.

”En dag gik det op for mig, hvor meget tid jeg brugte på at gå til bageren og stå i kø,” fortæller grundlæggeren af Ebager.dk, Lars Friedrich, ”og samtidig slog det mig, at det samme var tilfældet i min virksomhed, hvor vi arbejder med webløsninger. Her skete det ofte, at en medarbejder brugte lang tid på at hente brød og kager.”

Det gav startskuddet til en unik forretningsidé, der blev realiseret i september 2006: Ebager.dk. Hjemmesiden, hvor private og firmaer kan bestille morgenbrød, wienerbrød, rugbrød, mælk, ost og aviser direkte fra den nærmeste bager og få det bragt ud.

”Det gik rigtig hurtigt med at få bagerne med på idéen, og vi er i dag leveringsdygtige over det meste af landet. Omkring 55 procent af alle husstande kan få leveret fra os, og det er ikke mindst virksomheder, der har taget godt imod initiativet. De kan se pointen med at spare tid og penge, og vil gerne bruge de 10 eller 20 kroner, som udbringningen koster, i stedet for at sende en medarbejder til bageren.”

Kvalitetskontrol af leverandørerne

Lars Friedrich fortæller, at der sker en kvalitetskontrol af de bagere, der gerne vil være med på ordningen, og at det ikke er alle, der bliver lukket ind. Der skal nemlig ikke meget til for at skabe sig et dårligt ry.

”Er leveringen utilfredsstillende én eller to gange, begynder en virksomhed nok at se sig om efter en anden leverandør af frisk morgenbrød, så vi kan ikke tillade os at gå på kompromis,” siger Lars Friedrich. ”Vi har allerede et plus på bundlinjen efter det første år på grund af de tilfredse kunder.”

Det er også baggrunden for, at mange af kunderne hos Ebager.dk er gengangere. De påskønner sidens enkle opbygning og brugervenlige navigation uden popup-vinduer og reklamer. Hos Ebager.dk står man aldrig kø.

Fra jord til bord via pc

onsdag, 5. september 2007

frugtkasser.jpg

Martin Pedersen begyndte med lidt torvehandel, men hans forretning tog for alvor fart, da han begyndte at bringe frisk frugt og grønt ud til virksomheder og private.

”Jeg fik flere og flere henvendelser fra folk, der gerne ville have leveret mine varer, og så udviklede min hobby sig til et fuldtidsjob,” fortæller Martin om sin virksomhed, Strib Grønt. ” 2001 gik jeg på nettet, og et år eller to senere var det en rigtig webshop.”

De første kontakter kom via torvedagene i byer som Give og Strib, men i dag er det en høj grad en blanding af hjemmesidens mange tilbud og den tætte, personlige service og kontakt, der får Strib Grønt til at udvikle sig.

”Firmakunderne fylder mest i omsætningen i dag, men uanset ordrens størrelse lægger jeg stor vægt på, at det stadig er mig personligt, der står inde for varerne og besvarer spørgsmål fra kunderne,” siger Martin Pedersen, ”og selv om jeg tropper op i træsko og overalls, har det ikke forhindret mig i at få store ordrer. Jeg leverer for eksempel til Danmarks Radio og har også fået foden inden for hos SAS.”

Strib Grønt har egne biler i Jylland og på Fyn, og på Sjælland samarbejder man med en vognmand, så virksomheden kan levere friske varer i hele Danmark. Frugtkurve til firmaer er et stort salgshit, og her har virksomheden også medvind af tidens fokus på sund ernæring og trivsel på arbejdspladsen.

”Vi kan tilpasse frugtkurve helt individuelt efter kundens ønsker. Og næsten alle mine varer er egen avl eller fra de bedste avlere på Vestfyn, så jeg kan sige god for kvaliteten,” slutter Martin Pedersen.

Læs mere på www.strib-groent.dk

Den virtuelle gårdbutik

onsdag, 5. september 2007

Danmarks største gårdbutik ligger på nettet og dækker hele landet. På www.landkoeb.dk kommer forbrugere og landmænd i direkte kontakt med hinanden.

”Landkøb.dk opstod da forbrugeren efterspurgte autentiske kvalitetsvarer, og landmanden gerne ville fortælle sin historie,” siger konsulent Else Nørregaard fra Dansk Landbrug. ”Ikke mindre end 230 landbrug og producenter slår dørene op.”

Landkøb.dk har som mål at stå for troværdig handel på nettet. Forbrugeren kan simpelthen komme ud og se landmanden over skulderen og selv tjekke dyrkningsmetoder, dyrevelfærd og miljø. Og naturligvis købe landmandens varer.

”Vores landmænd holder åbent hus hver dag, og forbrugere får ofte en hovsa-oplevelse. Grøntsagerne er sprøde, og kødet er et kapitel for sig. Gennem Landkøb.dk kan du finde en mangfoldighed af kød, som de færreste supermarkeder kan hamle op med. Jeg tror, vi giver adgang til køb af kød fra 18 forskellige racer. Her gemmer der sig store smagsoplevelser.”

Handlefrihed for alle

På Landkøb.dk kan man blandt andet søge på vare, geografisk område, navne og tilbud. Man kan se, hvor og hvornår man kan besøge en given producent. Og så kan man lægge varer i sin indkøbskurv.

”Der er stor forskel på, hvordan man handler,” fortæller Else Nørgaard. ”Vi har 230 producenter, og derfor varierer det meget. Nogle gange kan man bestille og betale på producentens konto og så selv hente varerne. Andre har salgsture i stil med Hjem-Is, hvor man kan hente på bestemte holdepladser. Og atter andre leverer til døren som for eksempel Anemonemælk i Århus, der har genindført den gode, gamle mælkemand.”

”Det er den direkte dialog, der er den store styrke. Forbrugeren får den gode kvalitet og autencitet, der er i så høj kurs. Det er til stor gensidig inspiration.”

Læs mere på www.landkoeb.dk

Friskfrossen fisk fra Færøerne

onsdag, 5. september 2007

roedtunge.jpg

EasyFisk præsterer en ubrudt kølekæde fra Nordatlanten til din hoveddør.

Eksperterne dundrer løs om, hvor sundt det er at spise fisk. Stjernekokke tilbereder det ene mesterværk med fisk efter det andet. Og alligevel kniber det med at få danskerne til at spise fisk nok. Det er et mysterium i et fiskeriland som Danmark, og det bliver ikke mindre, hvis man er tilrejsende fra Færøerne.

”Når det gælder fisk, holder vi færinger i dén grad fanen højt,” siger Sammi Mikkelsen, som har boet i Danmark i 15 år. Han fravalgte sin sikre karriere inden for it for at følge sin drøm om at sælge fisk. ”Jeg tog springet for et år siden og importerede fisk fra Færøerne, som jeg solgte til private på www.easyfisk.dk. Min idé er, at kvalitet kan lokke danskerne til at spise mere fisk, og det tegner til, at jeg har ret.”

Fanget med krog i det rene vand

”Vores fisk er fanget med krog i havet omkring Færøerne, som er meget rent. På havnen bliver de straks udbenet, filetteret og frosset. De bliver sejlet herned i frysecontainer og opbevaret i et godkendt frysehus, hvorfra vi kører ud til vores kunder i frysebiler. Det er en ubrudt kæde fra hav til hoveddør, og det giver fisk af en suveræn kvalitet,” forklarer Sammi Mikkelsen.

Hjemmesiden er allerede udbygget meget, så forbrugeren kan finde opskrifter, tips og fakta om fisk ud over selve onlinebutikken, hvor man kan vælge pakker og forskellige arter. Fisken leveres til hoveddøren kl. 17-22 eller til arbejdspladsen i termopose kl. 14-17. Fisken er pakket, så man kan komme den direkte i fryseren og tilberede den fra frossen stand, efterhånden som man har brug for den.

Find en god fangst på www.easyfisk.dk