Klik og vind

Mode på auktioner

Tekst: Hannah Lund

Modeauktioner – flere, lækrere, nemmere

paris-hilton.jpg

Helt tilbage i modens barndom købte man sit modetøj hos en skrædder eller, hvis man virkelig var ved muffen, hos en couturier. Chanel indledte en æra, hvor moden kom nærmere til langt flere mennesker – og dermed fik de fleste af os adgang til designertøj enten via lækre forretninger med flere mærker, eller i rigtige signaturebutikker. I det seneste 10-år er der kommet stadigt bedre netbutikker, og nu er en helt ny salgskanal sprunget frem – netauktionerne.

Til at starte med var det især genbrug – helt almindeligt og udmærket tøj, som ikke længere blev brugt af ejeren,. Trysumer-tendensen med deres brug-og-sælg-igen gav os rigtigt lækre varer på de virtuelle hylder. Dag for dag blev auktionerne lidt mere interessante.

Signeret Paris Hilton-taske skaffer penge til afrikanske kvinder
Og nu ser vi igen en helt ny tendens, der brænder igennem på auktionernes modeindhold. Designere og kendisser vil ikke længere acceptere ”kun” at være godt billedmateriale. De vil gerne vise deres personlighed og demonstrere deres holdninger gennem konkrete handlinger, hvilket meget ofte bliver i form af støtte til udviklingsorganisationer og velgørende arbejde. Nemmeste måde at omsætte fysiske objekter til kolde kontanter? Netauktionerne!

Konkret har vi nu Paris Hilton, der er kendt for ikke at lave noget og alligevel fascinerer samtlige danske medier til at troppe op, når hun besøger landet. Hun har for nyligt lanceret en taskelinie, der er produceret i Danmark, og hun har benyttet besøget til…. at donere en af de nye tasker - signeret, selvfølgelig – til udviklingsorganisationen IBIS. Tasken, der er i lækker cremefarvet fake pels med beige slangeskind og similisten, er på auktion på QXL.dk fra begyndelsen af september, hvor QXL holder deres egne modeuger.

IBIS er en dansk organisation, der arbejder for en retfærdig verden, hvor alle mennesker har lige adgang til uddannelse, indflydelse og ressourcer. De har stort fokus på at hjælpe kvinder i Afrika, og det gør det cool at støtte IBIS – fx donerede 15 danske designere billetter til de eftertragtede modeshows i Copenhagen Fashion Week. Auktionsindtægterne gik direkte til IBIS.

Lagersalg på auktion
Og producenter, designere og butiksejere har fået øje for auktionerne, der kan det hele. De er en enkel og bekvem salgskanal, der kan bruges til mini-events, fundraising og selvfølgelig også lagersalg.

Danske Obsession, der bla. designer sko, tasker og solbriller, har spottet det: i stedet for at bruge mange ressourcer på et fysisk lagersalg, udnyttes auktionerne til at præsentere de lækre varer på QXL.dk. Nemt for producenten, og også rigtigt nemt for kunderne, der slipper for at befinde sig et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, i svedig kamp med 200 andre, uden privatliv ved omklædning.
Og det er lige præcis pointen – nemmere for alle og ind imellem også billigere. Vi tror den nye salgskanal er kommet for at blive.

www.ibis.dk, www.obsessions.dk, www.qxl.dk

Skriv en kommentar