Klik og vind

4 hurtige - om e-handel

Tekst: Rikke Schrøder Høyer

Vi har spurgt 3 kendte danskere om deres vaner for handel på internettet. Vi løfter sløret for hvad Michelle Hvid, stifter af Runningdinner.dk, sangeren Bryan Rice og Zentropa Direktøren Peter Aalbæk Jensen handler på nettet, hvor ofte og hvorfor samtidig giver dit deres bud på de bedste sites der bestemt er et besøg værd

Michelle Hviid, 34 år
Stifter af runningdinner
www.runningdinner.dk
Hvorfor handler du på nettet?
Det passer rigtig godt til min døgnrytme. Jeg kan handle sent om aftenen og om natten, når vores 4 unger sover.

Hvad handler du på nettet?
Frugt og grønt står fast på min dørtrin både hjemme og på kontoret. Jeg handler også varer på nettet som ikke ellers er tilgængelige for mig i Danmark, bl.a. tøj til ungerne.

Hvor ofte handler du på nettet?
Flere gange ugentligt. De fleste varer bestiller jeg fra gang til gang. Andre varer bliver løbende leveret som en abonnementsaftale.

Hvad er dit favoritsite?
Jeg har mange f.eks; hotels.com, olivers.dk, aarstiderne.com, mypublicher.com, abercrombie.com og dpam.com.
Bryan Rice, 30 år
Sanger
www.bryanrice.com

Hvorfor handler du på nettet?
Det tidsbesparende og meget nemmere. Jeg kan også hurtigt sammenligne priser og produkter i de forskellige netshops. 

Hvad handler du på nettet?
Bøger, musik, tøj, husholdningsting, rejser, møbler, computerudstyr og meget andet…

Hvor ofte handler du på nettet?
Til tider flere gange om ugen.

Hvad er dit favorit site?
Jeg bruger ofte iTunes og saxo.com, derudover er det sug.dk, sartorvet.dk, seat24.com og smartguy.dk
 
Peter Aalbæk Jensen, 52 år
Direktør,  Zentropa
www.zentropa.dk

Hvorfor handler du på nettet?
Jeg kan finde små mærkelig ting som vil tage måneder at finde frem til, hvis jeg skulle gå rundt på gammeldags manér i butikkerne.

Hvad handler du på nettet?
Det kan være alt fra et sofistikeret engelsk drivhus vandindsystem, til en gammel døbefond til haven eller den økologiske tandpasta der ikke kan købes i Herfølge Brugs.

Hvor ofte handler du på nettet?
Det er nok et par gange om ugen.

Hvad er dit favoritsite?
Når jeg har drukket for meget rødvin er det bruun-rasmussen.dk og lauritz.com Her har jeg købt mange ting jeg egentlig ikke har anet, hvad jeg skulle stille op med. Ellers er det det danske haveselskabs online butik – haveselskabet.dk.

Skriv en kommentar