Den daglige afhængighed
Tekst: Mette Frobenius
Jeg har tidligere beklaget mig over, hvor hjælpeløs man pludselig bliver, når ens internetforbindelse går ned. For hov - der forsvandt livlinen til ens eksistens jo. Men der er altså andre maskiner, der er langt vigtigere for vores daglige velbefindende. Tro mig - jeg har lige været uden både opvaskemaskine og telefon
Opvaskemaskinen røg først. En lille rund plastik-dims holder den øverste spulearm fast, og helt uden varsler knækkede den af. Jeg havde aldrig troet at 25 gram formstøbt plast kunne ændre hele min hverdag. Men det kan det. For i en familie bestående af mad-klavere på stribe, bliver der godt nok brugt noget service hver dag. Personligt havde jeg næsten glemt hvordan man vasker op, men det kommer hurtigt igen. Og det er stadig er drøn hamrende kedeligt. Jeg har næsten fået svømmehud mellem fingrene. Men vupti husker man at drikke vand af det samme glas hele formiddagen!!
Ugen efter skulle jeg skifte tele-udbyder. Fra Telia til Sonofon. Og det gør man bare ikke ustraffet. På en skiferie i Norge ventede jeg forgæves efter fødselsdagsopkald, men havde kun en tavs mobil. Indtil jeg fandt ud af, at det da ikke var nok blot at skifte sim-kort. Så jeg måtte i gang med fejlmeldinger, operatørlåskoder og IMEI nummer. Alt imens sneen lå frisk og fristende udenfor og strålede om kap med solen. Heldigvis var turistkontoret så venlige, at jeg måtte låne deres (fastnet) telefon, i min kamp mod telegiganterne. Og tak for det. Med de højfjeldspriser har jeg nok ringet for omkring en tusse…. Og sneen lå der stadig da jeg var færdig.
Hvorfor kan de fikse hjerner bag Facebook, Google og Skype i øvrigt ikke finde et program, der automatisk gør, at vi opkobler med det teleselskab der er billigst. Og at vi kan skifte udbyder flydende. Uden bindingsperioder. Det ville da give flow på telemarkedet, hva?
Anyway, der var happy ending, og jeg fik hul igennem. Og masser af søde sms´er. For ens liv fungerer jo først rigtigt, når den lille fede i lommen gør, at man er tilgængelig 24/7. Nu mangler jeg bare min dims til opvaskemaskinen. Men takket være hårdt arbejdet og flinke nordmænd, kan jeg da heldigvis bare ringe og rykke for den.