Danskerne er et velgørende folk!
Af Hannah Lund
I en tid hvor fremmedmistænksomheden har historisk høj tilslutning, ulandsbistanden nedsættes og Danmark på mange måder er sig selv nok, er det interessant at se, hvor stor udbredelse støtten til velgørenheden er. Vi er vist klar over, at vi er en overskudsnation, og rigtigt mange danskere er parate til at give lidt ekstra for at hjælpe de, der ikke har det helt lige så nemt.
Vi kan glæde os over en meget stor samfundsvelstand her i begyndelse af årtusindet, og vi køber da også løs for al vores friværdi og lønstigninger. Midt i den heftige kapitalisme falder det nu masser af mennesker naturligt at støtte de, der ikke har det lige så nemt. Derfor er der et boom af bønner om hjælp – lige fra geder og rent vand som julegaver, og en ny kanal er online-auktionen, hvor velgørenheden har en fast og fyldig plads.
QXL.dk, der netop tjener sine penge på procenter af varesalget, har valgt, at auktioner, der går til velgørende formål, er gratis. Der er et langvarigt samarbejde med både ENGODSAG.dk og andre store og små velgørende organisationer og et stigende antal benytter denne kanal til at skaffe midler til velgørende projekter, hvilket betyder, at der hver uge er nye auktioner, hvor køberen støtter et godt formål, mens han eller hun shopper. Velgørenhed har simpelthen fået sin egen kategori på QXL.dk.
Dyr, børn og ulandshjælp
Brugerne er begejstrede for de velgørende auktioner. Der er ofte interessante varer, og holdningen hos brugerne er, at pengene er givet ekstra godt ud, når blot de ryger det rette sted hen. Ronni Plindstrup fra Esbjerg bød på Angelman-auktionerne (en forening, der støtter familier, hvor børnene har Angelman-sygdommen), og opfordrer andre til at lægge vejen forbi de forskellige velgørenhedsauktioner.
- Jeg faldt over velgørenhedsauktionerne fra Angelman og blandt de gode sager var en EfB spillertrøje med autografer. Jeg har en veninde, der er vild med EfB og mine tanker faldt straks på hende, da jeg så trøjen. Fik den farlige følelse af, at jeg bare måtte vinde auktionen og satte mig for at byde og vinde, uanset prisen. Især da formålet er godt. Hvad kan være bedre end at støtte et godt formål og samtidig gøre en veninde superglad, siger Ronni Plindstrup, der allerede har modtaget sin trøje, som han gav 640 kr. for.
Varerne bliver spændende, fordi så mange kendte personer, virksomheder og foreninger gladelig donerer for at hjælpe. I december havde eksempelvis Era Ora, Renée Toft Simonsen,
Poul Krebs, Munthe + Simonsen og Brøndby IF stillet varer til rådighed for PLAN Danmarks arbejde i Afrika, Arndal Spa støttede Vandløbet, der giver rent drikkevand i Malawi. Man kunne købe krus, der støttede WSPA (dyrebeskyttelse) og byde ind på hospitalsklovnene, der glæder syge børn. For bare at nævne ganske få muligheder i en ganske kort periode
Og lige nu skaffer de guldvindende håndboldherrer tusindvis af kroner, for de har doneret deres spillertrøjer…. til velgørenhed.
Måske behøver vi ikke skamme os helt så meget over, at vi har det godt i Danmark?
