Brug din finger som nøgle
Skrevet af Henrik Sanderbo
Aldrig mere problemer med tabte nøgler. Nu kan du bruge dit fingeraftryk til at åbne døren. Det lyder som science fiction, men er allerede en realitet.
Dine børn kommer hjem fra skole, du kommer hjem fra job eller tilbage fra indkøb med fyldte poser. Nu behøver I ikke mere at rode efter det store nøglebundt i lommen. Og nu behøver I ikke længere at lede efter nøgler, der er tabt. Det er nok at sætte en finger på låsen, så åbner låsen sig, som var det trylleri.
”Det har intet med trylleri at gøre,” forklarer direktør i Birkegården A/S, Dennis Jørgensen. ”Det handler om biometri. Biometri er læren om at bruge vores personlige, biologiske ’koder’ til sikker identifikation af, hvem vi er. Det kan være fingeraftryk eller iris i vores øjne. De koder er helt unikke og kan ikke efterlignes.”
I virkeligheden er det ret let for en scanner at omsætte det unikke fingeraftryk til en matematisk formel. Og når den biologiske ’nøgle’ først er indlæst i f.eks. en lås, så kan den bruges til at aktivere låsen. Hos Birkegården har de udviklet dørlåse, hvor man kan scanne op til 99 forskellige fingeraftryk ind, som bagefter kan åbne låsen.
”Vores fingeraftrykslås er i handlen og er ikke så meget dyrere end andre låsesystemer. Til gengæld giver den en række fordele: Man kan hurtigt scanne aftryk ind på dem, der skal kunne åbne låsen. Hvis en ikke længere skal have adgang, kan man blot slette vedkommende fra listen uden dyr indblanding af en låsesmed. Og med denne lås har alle i familien med garanti nøglen på sig,” slutter Dennis Jørgensen med et smil.
Birkegården A/S sælger avancerede låse- og alarmsystemer til specialforretninger og byggemarkeder. De har både fingeraftrykslåse, kodelåse og GSM-alarmer i sortimentet og har oplevet stor interesse forderes biometriske systemer. Firmaet er i øvrigt opkaldt efter navnet på deres domicil. Se mere på www.birkegaarden.net
