Klik og vind

Fra jord til bord via pc

frugtkasser.jpg

Martin Pedersen begyndte med lidt torvehandel, men hans forretning tog for alvor fart, da han begyndte at bringe frisk frugt og grønt ud til virksomheder og private.

”Jeg fik flere og flere henvendelser fra folk, der gerne ville have leveret mine varer, og så udviklede min hobby sig til et fuldtidsjob,” fortæller Martin om sin virksomhed, Strib Grønt. ” 2001 gik jeg på nettet, og et år eller to senere var det en rigtig webshop.”

De første kontakter kom via torvedagene i byer som Give og Strib, men i dag er det en høj grad en blanding af hjemmesidens mange tilbud og den tætte, personlige service og kontakt, der får Strib Grønt til at udvikle sig.

”Firmakunderne fylder mest i omsætningen i dag, men uanset ordrens størrelse lægger jeg stor vægt på, at det stadig er mig personligt, der står inde for varerne og besvarer spørgsmål fra kunderne,” siger Martin Pedersen, ”og selv om jeg tropper op i træsko og overalls, har det ikke forhindret mig i at få store ordrer. Jeg leverer for eksempel til Danmarks Radio og har også fået foden inden for hos SAS.”

Strib Grønt har egne biler i Jylland og på Fyn, og på Sjælland samarbejder man med en vognmand, så virksomheden kan levere friske varer i hele Danmark. Frugtkurve til firmaer er et stort salgshit, og her har virksomheden også medvind af tidens fokus på sund ernæring og trivsel på arbejdspladsen.

”Vi kan tilpasse frugtkurve helt individuelt efter kundens ønsker. Og næsten alle mine varer er egen avl eller fra de bedste avlere på Vestfyn, så jeg kan sige god for kvaliteten,” slutter Martin Pedersen.

Læs mere på www.strib-groent.dk

Skriv en kommentar